Show and working collies of classic type with mainly American bloodlines

Før man beslutter sig for at købe en hvalp, er det en rigtig god idé at man sætter sig godt ind racen og ikke mindst tænke på, at det er en ven man har mange år fremover, derfor skal man både have tid og råd til at kunne give hunden et dejligt ubekymret liv. For os som opdrættere, er det uhyre vigtigt at vi finder de rigtige hjem til vore hvalpe, derfor så forbeholder vi os retten til at sige nej til evt. hvalpekøbere, hvis vi er det mindste i tvivl om at en af vore hvalpe, passer til lige netop den familie.

Alle vore hvalpe leveres med:

- DKK stambog (FCI) samt registrerede i Dansk Hunderegister
- Udførlig købskontrakt inkl. sundhedsgarantier
- Dyrlæge undersøgt med sundhedsattest, chipmærkning og 1. vaccination
- Øjenlysningsattest fra ECVO
- Forsikring mod skjulte fejl hos Agria
- Udførlig hvalpemappe med billeder, gode råd og vejledning, foder og foderplan
- Livslang råd og vejledning

Vi er medlemmer af: Dansk Collie Klub og Dansk Kennel Klub og opdrætter efter deres etiske regler.

Alle vore hvalpe bliver solgt med en udførlig købskontrakt, i kontrakten fremgår de betingelser hvalpen er solgt på, samt de forpligtelser og sundhedsgarantier vi som opdrættere giver, men også forpligtelser du som køber skal overholde, hvilket bl.a. er at ingen hvalp/hund købt her må overdrages eller videresælges til 3. part, uden at det på forhånd er godkendt af os, da hunden ellers skal leveres retur til os.

Købskontrakten er IKKE bare en kvittering på at man nu har købt og betalt for netop denne hvalp, så derfor skal man sætte sig godt ind i hvad der står i købskontrakten, så man ikke er i tvivl om hvad det er man underskriver.

Collien er jo heldigvis ikke en race som er belastet med mange sygdomme, men som alle andre racer, så er f.eks. HD også noget som kan ramme en collie. HD er ikke mulig at forudse på en lille hvalp, men først noget som oftest bliver opdaget, når hunden HD fotograferes efter 12 måneders alderen, derfor har vi som krav til vore hvalpekøbere at de lader deres collie HD fotografere mellem 12 og 24 måneder gammel - er man ikke indstillet på dette, så skal man ikke købe hvalp hos os. Derfor vil dette stå i købskontrakten, ligesom hvilken kompensation vi yder, hvis en collie opdrættet her, får konstateret HD med status C eller dårligere.

Vi har til dato aldrig fået konstateret HD på vore linjer.