Be Exclusive's Collies

Britta & Erik Sørensen

4600 Køge

Danmark

E-mail

Tlf.  2077 1050

Perfekt konditioneret af

logo_150X182px.png

Medlem af

DCK.jpg

NYHEDER

Det er tid til

at hvalpene rejser hjemmefra til deres nye familier og vi ønsker jer alle en langt lykkeligt og sjovt liv – vi ser frem til at se jer alle igen.

 

Det har været en stor fornøjelse at lære jer alle at kende og vi glæder os til at følge jeres liv fremover.

 

Man bliver overrasket hver gang, over hvor meget disse glædesbomber fylder i ens hjerte og huset føles meget tomt nu hvor de er rejst.

 

Hvad vi har beholdt fra kuldet, vil blive annonceret senere.

16. Juli 2019   Be Exclusive's Collies

Personlighed har

hvalpene masser af og de er ikke bange for at vise den.

Der er nu fuld fart på og hvalpen har været på deres første udflugt udenfor haven - det synes de var sjovt og var meget nysgerrige på jungel.

 

Nu er de så store at de vil komme med ud på daglige ture på den store mark.

Ny video på video kanalen - link på hvalpe siden

24. Juni 2019   Be Exclusive's Collies

Vi laver en masse sjove ting

og hvalpene elsker det!

 

De blev 5 uger i Torsdags og de udforsker en masse nye ting – de vil allerhelst være ud og lege i haven.

 

Leg og en masse nye oplevelser tager megen energi, så de har alle en sund appetit.

 

Vi har haft dejligt vejr de sidste og det håber vi på fortsætter.

 

Nye billeder og også en ny video er uploaded – link på hvalpesiden.

16. Juni 2019   Be Exclusive's Collies

Verdenen vokser

med lynets hast, ligesom hvalpene.

De blev 4 uger i torsdags og det har være en spændende uge, hvor de var ude og opleve verdenen udenfor hvalpegården i stuen.

Mange nye indtryk og dufte, som skulle undersøges med stor nysgerrighed.

Nu håber vi bare at vejret bliver bedre, så der kan bruges mere tid udenfor.

 

Ny video på video kanalen - link på hvalpe siden

8. Juni 2019   Be Exclusive's Collies

3 uger i dag

og de første af de fremtidige ejere kom forbi på besøg, hvilket både hvalpe og mor Tahnee nød i fuld drag.

 

Næsten magisk så var alle hvalpe vågne og nød at møde nye mennesker.

I går fik de deres første forsøg på at spise selv og det klarede de helt fantastisk – en del griseri, men alle gik til den og nød deres første rigtige måltid, men mors mælkebar er nu stadig bedst.

 

Der er lagt en ny video ud af hvalpenes første måltid på video kanalen – link er på hvalpesiden.

30. Maj 2019   Be Exclusive's Collies

2 uger og vokser

øjnene er nu åbne og de bevæger sig rundt med fart på, så mor skal virkelig være hurtig når hun kommer ind i kassen, for hvalpene er overalt.

 

Alle hvalpene stortrives og tager flot på i vægt, så vi har nu de sjove uger foran os.

 

Billedet er af en af tæverne lige efter de har spist hos mor

23. Maj 2019   Be Exclusive's Collies

Næsten en uge

og alle 7 hvalpe har fordoblet deres fødselsvægt , så mor Tahnee har masser og god mælk til sine hvalpe.

Fantastisk at se hvordan vor krudtugle Tahnee har påtaget sig moderrollen med overskud, ro og kærlighed til sine hvalpe - vi kunne ikke ønske os en bedre mor.

Den første kritiske uge er nu ved at være overstået, så nu ser vi frem til alt det sjove.

15. Maj 2019   Be Exclusive's Collies

Velkommen til verdenen

til 7 skønne hvalpe efter INTCH DKCH NOCH DKV2014 VDHESG2014 Be Exclusive's On A Winter Night X DKV2016 DKJV2016 KLBCH Be Exclusive's Breaking Hearts.

3 Blue Merle tæver, 2 Tricolour tæver og 2 Tricolour hanner.

Vi er utroligt glade og glæder os til at nyde disse vidundre.

9. Maj 2019   Be Exclusive's Collies

Hvalperummet er klart

og det er vi også - jo nærmere termin vi kommer stiger spændingen.

Mor har det fantastisk - maven er faldet ned, men appetitten er stadig i top.

En spændende uge venter forud.

5. Maj 2019   Be Exclusive's Collies

Den søde ventetid

Så er vi godt inde i den sidste ventetid og hvilken dejlig rund mave hun viser - stadig først i køen når vi skal ud på gåtur, samt meget sulten.

I den kommende uge skal hvalperummet sættes op, så alt er klart i god tid til hvalpene kommer - der er vel ingen grund til at gætte "vi glæder os vildt til disse hvalpe".

28. April 2019   Be Exclusive's Collies

En rede fuld af hvalpe

Ultralyd scanningen i dag viste en hel rede fuld af hvalpe - stærke hjerteslag og god størrelse, nu skal vi "bare" vente tålmodigt indtil de bliver født omkring 9. maj.

Det bliver en travl sommer 2019, men vi ser frem til den med spænding og glæde.

5. April 2019   Be Exclusive's Collies

1/1

Collie hvalpe

Vi er glade for at vi har så mange som følger vor hjemmeside og er intersserede i en hvalp, så for ikke at holde jer i hen kan vi informere, at ultralydscanning bliver den 5. April 2019 - før der er scannet så tror og håber vi, men ingen tvivl om at tæven selv mener at hun venter hvalpe.

Tålmodighed er en dyd, så spændingen bliver udløst senere i denne uge

1. April 2019   Be Exclusive's Collies

Collie hvalpe forventes til Maj

Vi er så glade for at vi kan annoncere at vi venter et super kuld Blue Merle og Tricolour collie hvalpe til Maj.

Vi har høje forventninger til kombinationen, som er en linjeavl på vore Twin Acres linjer kombineret med andre stræke succesfulde linjer.

Er du på udkig efter en kvalitets collie hvalp, er du velkommen til at kontakte os.

10. Marts 2019   Be Exclusive's Collies

2018 - endnu et år er gået

og hvor hurtigt tiden går, selv om vi ikke har været særlig aktive i "collie verdenen" og kun har udstillet en hund på en udstilling hele 2018.

Året har haft sine op og nedture - i Marts måtte vi sige farvel til vores Dronning og sidste amerikanske import, den helt vidunderlige Twin Acres Priscilla Alden, som i en alder af over 13 år ikke kunne mere. Hun var lige indtil det sidste fuld af vigør og kunne hver dag få smilet på vore læber, med hendes sjove indslag i hverdagen.

Priscilla har om nogen af vore importer haft betydning for vort opdræt og hun er bag alle vore nuværende collies, som vi ser sådan frem til at bygge videre på i fremtiden. 

 

Vor flok består nu af 6 collies, hvoraf 5 er fra 7 og op til +11 år, så vi har en meget harmonisk flok, som bliver holdt i gang af vores vildbasse Tahnee på 3 år og som forhåbentligt vil være den som sikrer en yderligere generation her i løbet af 2019.

 

Vi ønsker jer alle et fantastisk 2019 - vi ses sikkert derude i løbet af det nye år.

31. Dec. 2018    Be Exclusive's Collies